Carlo Ancelotti er i fuld gang med at forbedre truppen til sin anden periode som Real Madrid-træner. Derfor er den spanske klub blevet kædet sammen med flere spillere, der potentielt kan være på vej til Santiago Bernabeu.

LÆS OGSÅ: Medie: Nu har Pogba besluttet sig

En af de spillere, som Carlo Ancelotti rigtig gerne vil bringe til det spanske, er Manchester United-talent Diogo Dalot. Det skriver den spanske avis Mundo Deportivo, der mener at vide, at Ancelotti er en stor beundrer af Dalot. Derfor ønsker han at styrke Real Madrid-truppen med portugiseren.

Den 22-årige portugiser var i den forgangne sæson udlejet til AC Milan. Her leverede han et fornemt niveau, men det har tilsyneladende ikke været nok til, at italienerne vil købe ham permanent. I alt blev det til spilletid i 21 kampe i Serie A for den unge portugiser.

Ancelotti er dog ikke ene om at ville hente Dalot. Der er nemlig også stor interesse for Dalot hos Rafael Benítez, som har taget over efter Ancelotti i Everton. De er nemlig på udkig efter en ny højreback, og mener, at Diogo Dalot harmonerer med, hvad de søger. Sådan lyder det fra mediet The Athletic.’

LÆS OGSÅ: Mourinho vil hente 28-årig Manchester United-spiller til Roma

Det betyder, at det potentielt kan ende med en transferkamp mellem de to klubber denne sommer. Hverken Mundo Deportivo eller The Athletic nævner dog noget om, hvilken sum penge, der skal til, før Manchester United er villige til at give slip på portugiseren.