Onsdag aften blev der spillet om det første internationale trofæ i denne sæson. Her tørnede Champions League-vinderne Chelsea nemlig sammen med Europa League-vinderne Villareal.

LÆS OGSÅ: Bayern München vil skille sig af med uønsket spiller

Selvom det var en tæt kamp, endte det i sidste ende med at være Chelsea, der løb med sejren i UEFA Supercup.

Kampen endte 1-1 i ordinær og forlænget spilletid, hvorfor det hele blev afgjort i en straffesparkskonkurrencen. Her endte det med at være Kepa Arrizabalaga, der blev den helt store helt for Chelsea.

Spørger man Villareal-træner Unai Emery er han dog ikke i tvivl om, at udfaldet af kampen kunne have været helt anderledes. Det var nemlig en meget tæt kamp fra start til slut, og ofte er det nærmest en tilfældighed, hvem der vinder en straffesparkskonkurrence.

“Straffespark er noget, man vinder nogle dage og taber nogle andre. Kampen i dag var en pris, og vi vidste, at vi ikke var favoritterne. Vi har gjort mange ting godt, og nu er det her så udfaldet alligevel,” udtalte Unai Emery efter opgøret mod Chelsea.

På trods af, at han naturligvis være meget ærgerlig over, at det ikke blev til en sejr ved denne sæsons UEFA Supercup, lægger Emery ikke skjul på, at han beundrer Chelsea. Han gik endda så langt, at han kaldte dem for det bedste hold i verden.

“Vi har konkurreret mod det bedste hold i verden og er kommet igen efter at være bagud. I overtiden mærkede holdet dog udmattelsen,” lød det også fra Emery efter kampen.

LÆS OGSÅ: United-legende om Peter Schmeichel: “Han var overvurderet”

Ikke desto mindre præsterede Emerys tropper dog på et niveau, der gør, at han kan være optimistisk, når La Liga-sæsonen starter på mandag, hvor de spiller mod Granada.