Chelsea er angiveligt ved at forberede sig på at tage afsked med Cesar Azpilicueta. Derfor har de udset sig tre potentielle afløsere.

Der er udsigter til, at Azpilicueta forlader Chelsea til fordel for Barcelona i slutningen af denne sæson. Her udløber hans kontrakt med den engelske klub nemlig, og derfor kan han forlade klubben på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: Efter Torres-indkøb: Barcelona vil hente endnu en Manchester City-spiller

Der er forlydender om, at den 32-årige Chelsea-profil allerede har indgået en forhåndsaftale med Barcelona. Det er dog endnu ikke noget, der er blevet bekræftet.

Den spanske forsvarer har været at finde i den engelske klub i lang tid. Han blev hentet til The Blues tilbage i 2012, og siden da har han spillet 450 kampe og bidraget med 56 oplæg.

Azpilicueta er også en fast spiller under Thomas Tuchel, hvorfor der efterlades et tomrum i truppen, hvis han taget afsked med London-klubben. Derfor er Chelsea også i gang med forberedelserne til at hente en afløser.

Ifølge Express har Chelsea allerede udset sig tre potentielle afløsere for den spanske forsvarer. Det skulle angiveligt dreje sig om Sevillas Jules Kounde, Fenerbahces Attila Szalai og Wolfsburgs Maxence Lacroix.

Især Kounde er der dog stor konkurrence om, da både Real Madrid og Manchester United også har vist interesse for ham.

Det rygtes dog, at The Blues allerede har en aftale på plads med den 23-årige forsvarer, som de også forsøgte at hente denne sommer.

Enhver af de tre kandidater, der vil blive hentet til Chelsea, vil komme til at konkurrere med Reece James om en plads i siden

LÆS OGSÅ: Real Madrid overvejer at droppe Haaland til fordel for Serie A-stjerne

Den engelske landsholdsspiller har scoret fire mål og lagt op til yderligere fem i sine 16 Premier League-kampe i denne sæson.

author avatar
Nicolai Busekist