I den seneste tid har der som bekendt kørt rygter om, at Manchester United var meget interesseret i at hente fantomtalentet Eduardo Camavinga i Rennes, hvilket dog nu kan blive med kamp til stregen.

LÆS OGSÅ :United-spiller om spillefattig debutsæson: “Jeg har leveret, når jeg fik muligheden”

FourFourTwo skriver således, at yderligere to “Big Six”-klubber, Arsenal og Chelsea, er interesseret i den unge midtbanespiller.

Mediet mener at vide, at især Chelsea har intensiveret jagten på Camavinga, hvortil mediet Le Parisien tilføjer, at Chelsea såmænd allerede har været i direkte kontakt med Rennes for at forhøre sig om Camavinga og muligheden for at hente ham.

Men det er dog ikke kun i Premier League, at man har fået øjnene op for det vanvittigt store talent, da også Paris Saint-Germain og Real Madrid skulle have set sig varme på den 18-årige Camavinga.

LÆS OGSÅ: Pogba afviser kontraktsnak med United: Ingen bud endnu

Eduardo Camavinga kan allerede bryste sig af at have spillet 82 seniorkampe for Rennes, som han sluttede sig til, da han var 16 år.