FC Barcelona er klar til at sælge ud af truppen til sommer, da det ellers ikke vil være muligt at hente nye spillere til klubben.
Det faktum, at det kan blive svært for den spanske klub at hente nye spillere til sommer, har medført, at de er klar til at sælge en række af deres nuværende spillere.
Det har naturligvis ført til, at der er flere Barcelona-spillere, der er blevet sat i forbindelse med et skifte til sommer.
Et af de navne, der har været nævnt flere gange, er brasilianske Raphinha. Ifølge SPORT skulle Barcelona være klar til at sælge ham på grund af den økonomiske situation.
Han bliver set som et aktiv, som kan sælges til en fornuftig pris til sommer, hvorfor de forventer at kunne generere et overskud ved at sælge ham.
Ifølge SPORT har det ført til interesse fra både Chelsea og Newcastle, der begge siges at være klar til at hente ham til sommer.