Det endte med at blive Chelsea, der trak det længste strå, da de tørnede sammen med Real Madrid onsdag aften i Champions League, hvor de hev en 2-0-sejr hjem, hvor Mason Mount endte med at komme på scoretavlen, da han scorede det andet mål i kampen.

LÆS OGSÅ: United afviser rygte: De brød selv ind

Han kunne efter kampen sende en stikpille til Toni Kroos, der havde sagt op til opgøret, at han ikke ligger søvnløs over Chelsea-mandskabet. Han gik faktisk så langt som at sige, at han ikke ligger søvnløs over nogen hold.

Det mener Mount dog derimod, at han burde have gjort.

“Jeg så, at én af deres spillere inden kampen sagde, at han ikke ligger søvnløs omkring nogen spillere. Men som hold burde de ligge søvnløse over os som hold,” siger Mount ifølge Goal.

“Vi giver så meget, forsvarer os for livet, og vi gav ikke mange chancer væk. Vi er solide, og det skal vi holde kørende,” siger Mount.

LÆS OGSÅ: Barca-truppen samledes hos Messi: Var det fejring eller afskedsmiddag?

Det bliver en Premier League-finale i Champions League, da Chelsea med sejren over Real Madrid, sikrede sig avancement, hvorfor man er klar til at møde Manchester City i finalen.