Chelsea skulle være interesserede i at hente tre Barcelona-spillere. I alt kan prisen løbe op i 970 millioner.

Der har været en del rygter om handler mellem Barcelona og Chelsea på det seneste. Rygterne har dog ikke blot drejet sig spillere, der potentielt kan skifte til Chelsea.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona vil sende Dembélé til Manchester United i byttehandel

Barcelona har nemlig rettet blikket mod Chelsea forsvarstrio Andreas Christensen, Antonio Rüdiger og Cesar Azpilicueta. Fælles for dem alle er, at de har kontraktudløb til sommer, og det ønsker catalanerne at udnytte.

I Chelsea er det ikke spillere uden kontrakt, der er på radaren. Derimod skulle Thomas Tuchel og co. have et rigtig godt øje til både Frenkie de Jong, Ronald Araujo og Sergino Dest.

Nu skriver El Nacional dog, at Chelsea ganske vist ønsker at hente Frenkie de Jong og Sergino Dest. Ifølge det catalanske medie ønsker Tuchel og co. dog også at bringe den unge Gavi til Stamford Bridge.

Såfremt London-klubben skal realisere alle tre spillerkøb, kan den samlede pris løbe op i 130 millioner euro. Det er svarende til omtrent 970 millioner kroner.

De Jong er ikke blot på radaren i Chelsea, men også en række andre klubber i Europa. På det seneste har han haft svært ved at præstere i Barcelona, hvorfor han har tabt terræn til unge spillere som Nico og Gavi.

Efter sigende skulle Barcelona være åbne for et salg af De Jong, hvis de modtager et bud på 60 million euro. El Nacional skriver, at det er en pris, som Chelsea skulle være klar til at betale for ham.

På nuværende tidspunkt har de N’Golo Kante, Jorginho og Kovacic i truppen til at dække to midtbanepladser. Der har dog været tidspunkter, hvor de ikke alle tre har været i form på samme tid.

Gavi er også dukket op på radaren i Chelsea. Hans nuværende kontrakt udløber i sommeren 2023, og hans prioritet er at skrive under på en ny kontrakt med Barcelona. I hans nuværende kontrakt er der en købsklausul på 50 millioner euro.

Den engelske storklub skulle være klar til at tilbyde ham en mangedobling af hans nuværende løn i Barcelona. Såfremt Chelsea beslutter sig for at betale hans frikøbsklausul, ligger den endelige beslutning i den kun 17-årige midtbanespillers hænder.

Den spiller, der ser ud til at være tættest på et skifte til Chelsea, er Sergino Dest. Han kan potentielt forlade Barcelona allerede i dette transfervindue, da han ved, at han ikke har Xavis tillid.

LÆS OGSÅ: Real Madrid har afvist bud på angriber fra PL-klub

Chelsea er ramt er skader på nuværende tidspunkt, da Ben Chilwell er ude. Dertil har Reece James også været ude et par gange. Derfor ser de Sergino Dest som et glimrende køb i dette transfervindue, da han forventes at kunne fås til 20 millioner euro.