Chelsea gør sig tanker om at gå på indkøb i FC Barcelona, da de ønsker at styrke deres trup til sommer.

Det forventes, at Chelsea vil hente flere nye spillere til sommer. Klubejer Todd Boehly er nemlig indstillet på at investere en stor sum penge i spillerindkøb.

LÆS OGSÅ: Storklub tilbyder Rashford vanvittig ugeløn

Det har medført, at London-klubben er blevet kædet sammen med et bredt spektrum af spillere i de seneste måneder.

Flere af spillerne siges at være på radaren forud for januars transfervindue, mens andre ikke vil være af interesse før sæsonens afslutning.

Sidstnævnte gør sig gældende for deres transfermål i Barcelona. Den engelske klub har nemlig udset sig Ousmane Dembélé, hvis frikøbsklausul træder i kraft til sommer.

Såfremt Chelsea er indstillet på at betale 50 millioner euro (lidt over 370 millioner kroner) for ham, kan han hentes, uden at forhandle med Barcelona først.

I Barcelona håber man at kunne sætte en stopper for dette, hvorfor man arbejder på at forlænge hans nuværende kontrakt, der løber frem til juni.

LÆS OGSÅ: To engelske klubber viser interesse i Barca-profil

Et krav i forbindelse med en forlængelse vil naturligvis være, at han accepterer, at hans frikøbsklausul på 50 millioner euro ikke længere vil være gældende.

author avatar
Nicolai Busekist