Chelsea har angiveligt planer om at hente den tidligere Stamford Bridge-stjerne Eden Hazard retur til London.

Chelsea har angiveligt et ønske om at hente Eden Hazard tilbage til London. Ifølge El Nacional skulle de tilmed have informeret Real Madrid om, at de er villige til at betale 370 millioner kroner for stjernen.

LÆS OGSÅ: Afsløret: Så meget tilbød PSG til Ansu Fati

Den belgiske stjerne forlod Chelsea for blot to år siden, hvor London-klubben solgte ham til Real Madrid. Her blev han dog solgt for betydeligt mere end 370 millioner kroner.

Dengang blev de to storklubber enige om en pris på intet mindre end 1,1 milliarder kroner, såfremt alle bonusser blev indfriet.

30-årige Eden Hazard har dog haft det svært i Real Madrid, hvor han både har haft svært ved at finde sit niveau, men også har været hårdt ramt af skader.

Derfor er der heller ikke meget, der tyder på, at den spanske storklub skulle være interesseret i at forlænge hans nuværende kontrakt, der løber frem til 2024.

Tidligere på måneden var der forlydender om, at Chelsea er interesseret i at hente ham tilbage, såfremt de kan nå til enighed med Real Madrid. For at gøre en handel til en realitet, skulle de være klar til at sende 370 millioner kroner i retning af Santiago Bernabeu.

LÆS OGSÅ: Pengeregn: Premier League-klub tilbyder Haaland vanvittig løn

Ifølge El Nacional er Florentino Perez ikke afvisende overfor at indgå en handel med Chelsea til sommer, men han ser dog angiveligt gerne, at Chelsea betaler en kende højere pris for den belgiske spiller.