Der var ikke mange hold, der havde den store pung fremme i sommerens transfervindue. En af de klubber, der dog valgte at hente flere store navne, var Chelsea.

LÆS OGSÅ: Barcelona-spiller drømmer om at blive Barca-præsident

Der er dog meget, der tyder på, at de ikke er helt færdige med at hente nye spillere til truppen. Ifølge Football London har de i hvert fald rettet kikkerten mod det italienske, hvor de håber at kunne støve spillere op.

Mere specifikt er der tale om Kalidou Koulibaly og Dries Mertens, der begge er at finde i Serie A-klubben Napoli.

Det engelske medie har skrevet, at begge spillere er på Chelseas ønskeliste til det kommende transfervindue. En tilgang af de to profiler vil – uden tvivl – være med til at gøre truppen i Chelsea endnu bredere.

I og med, at Frank Lampard i forvejen har et stort antal spillere at vælge mellem, er det dog ikke en decideret nødvendighed for Chelsea at få hentet de to spillere.

LÆS OGSÅ: Manchester United vil forlænge med midtbanespiller

Begge spillere har før været rygtet til det engelske, hvor især Kalidou Koulibaly har været sat i forbindelse med flere engelske klubber, herunder Liverpool.