Chelsea er efter sigende klar til at melde sig ind i kampen med Manchester United om at vinde Borussia Dortmund-winger Jadon Sanchos underskrift til sommer.

LÆS OGSÅ: Udsalg i London: Arsenal vil skrabe 520 millioner sammen

Den engelske stjerne var tæt på at forlade Borussia Dortmund i sommer, hvor der var forhandlinger med Manchester United. I sidste ende faldt de dog til jorden igen, da De Røde Djævle ikke var villige til at betale den tyske klubs pris på 108 millioner pund. Det er svarende til 935 millioner kroner.

Ifølge det tyske medie Bild, har Sancho dog besluttet, at han vil vende hjem til England til sommer. Det skulle være dette, der har medført, at Chelsea har besluttet sig for at tilslutte sig United i kampen om hans underskrift.

Hertil menes Dortmund også at have sænket deres krævede salgspris til omkring 80 millioner pund, hvilket svaret til 692 millioner kroner. Dette skulle være en pris som begge Premier League-klubber vil være villige til at betale for den 21-årige til sommer.

Dog er begge klubber også interesserede i Sanchos holdkammerat Erling Haaland. Hvorvidt et køb af Haaland bliver aktuelt til sommer, er dog svært at sige. Det siges nemlig, at han kun får lov til at forlade klubben, hvis de får et tilbud på mindst 150 millioner pund. Det svarer til næsten 1,3 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Tuchel melder ud om AC: Billederne var ikke som forventet

Siden Sancho forlod Manchester City i august 2017, har den engelske winger bidraget med 48 mål og 62 oplæg for Dortmund i 134 optrædener på tværs af alle konkurrencer.