Søndag aften var Christian Eriksen og co. i aktion, da Manchester United tørnede sammen med Arsenal – og det gik rigtig godt for danskeren.
Christian Eriksen spillede en rigtig god kamp, da De Røde Djævle tørnede sammen med Arsenal søndag aften. Og netop derfor bliver den danske midtbanespiller hyldet af flere eksperter.
LÆS OGSÅ: Så lidt vil Atletico Madrid betale for Griezmann
Ikke nok med, at han generelt spillede en rigtig god kamp, hvor han viste sine kvaliteter, så lykkedes det også den danske stjerne at lægge op til Marcus Rashfords ene mål.
En af dem, der har rost Christian Eriksen for hans præstation mod Arsenal, er eksperten Paul Merson, skriver B.T.
“Eriksen gjorde nok forskellen. Det Eriksen har, som Arsenal ikke har, det er boldene, der bryder linjerne. Det er i mine øjne forskellen på de to hold,” lød det fra Merson.
Hertil har han også fået ros af Gary Lineker, der har sendt rosende ord i danskerens retning på Twitter.
LÆS OGSÅ: Klublegende stikker til Eriksen: Stadig træt af dig
“Sikke en fantastisk kamp, Christian Eriksen har spillet – det indkapsles af hans løb og oplæg til Marcus Rashfords andet mål. Det er utroligt at se ham spille så godt på dette niveau, efter det der skete sidste år. Sikke en fantastisk historie,” skriver han.