Efter mandagens opgør mellem Inter og Atalanta gav Milan Skriniar et interview til Tuttosport, hvor han blandt andet blev spurgt om hans syn på Christian Eriksen.

LÆS OGSÅ: PSG holder døren åben for Messi og Ronaldo

Her blev han blandt andet spurgt til Romelu Lukakus udtalelse fra november, hvortil belgieren svarede, at han mente, at Eriksens manglede sportslige succes formentlig hang sammen med den danske landsholdsspillers manglende evne til at kommunikere på italiensk.

“Det er vigtigt (at kunne tale italiensk, red.), og det er også en måde at vise respekt for det land, du befinder dig i. Jeg gennemførte mit første interview på italiensk efter syv måneder, selvom det ikke gik specielt godt… italiensk er ikke et nemt sprog at lære. Men det er den rigtige beslutning at lære det, og gerne så hurtigt som muligt,” lød det fra Skriniar til Tuttosport, hvilket han fulgte op med:

LÆS OGSÅ: Storklub spiller med musklerne: Vil byde 670 mio. for United-talisman

“Hvad Christian angår, så ved vi alle, at han er en god spiller. Og sagen var nok bare den, at han, ligesom jeg, havde brug for lidt tid til at forstå den rolle, han skulle udfylde, og den liga, han spiller i. Nu har han vokset meget, og han kan hjælpe os meget.”