Christian Eriksen har udtalt sig for første gang, siden han skrev under på sin kontrakt med Manchester United.

I et interview, der er blevet udgivet på klubbens hjemmeside, har den danske landsholdsstjerne udtalt sig om, hvorvidt han havde regnet med at lande på Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Afviser ikke comeback: ‘Vi får se’

Her gjorde han det meget klart, at det ikke var en del af planerne. Derimod havde han faktisk slet ikke planer om at vende tilbage til England, efter at være skifte til Inter i Italien.

“Nej, for jeg tror, at min karrierevej så anderledes ud inden episoden under EM. Planen var slet ikke at tage tilbage til England,” lyder det fra Christian Eriksen.

Han fortæller også, at han havde regnet med, at hans mulighed for et skifte til Manchester United var kommet tidligere i karrieren.

“Jeg havde tænkt, at min mulighed for at rykke til Manchester United var tidligere. Jeg var selvfølgelig i Spurs på det tidspunkt, og så tog jeg til Italien,” siger han.

Til slut slår han dog fast, at han er glad for at have skrevet kontrakt med De Røde Djævle.

LÆS OGSÅ: Juventus vil hente Dybala-afløser i Barca

“At jeg nu sidder her, det er helt sikkert noget, jeg ikke havde forventet. Men jeg er også virkelig glad for, at jeg er her. Det føles godt. Det føles godt at være her,” fortæller den 30-årige Eriksen.

author avatar
Nicolai Busekist