Manchester City har angiveligt intentioner om at sælge to af deres kantspillere i det kommende transfervindue. Mere specifikt kan Raheem Sterling og Riyaad Mahrez potentielt se frem til andre græsgange i næste sæson.
LÆS OGSÅ: Haaland åbner op om sin fremtid efter Barca-rygter
Til trods for at have bidraget med 14 mål og 12 oplæg på tværs af alle turneringer i denne sæson, har Sterling mistet sin plads i Pep Guardiolas startopstilling. Det forventes desuden, at han er på bænken i lørdagens Champions League-finale.
Mahrez har tidligere nedtonet mediernes skriverier om et potentielt exit til sommer. I denne sæson har han spillet en prominent rolle i klubbens vej til Porto. Han fylder dog 31 år næste år, hvorfor hans fremtid i klubben vurderes ikke at være sikker.
Ifølge Daily Mail er Manchester City villige til at tage imod bud på begge spillere denne sommer. Den primære årsag til dette skulle være, at de er ivrige efter at skaffe midlerne til at finansiere et køb af Aston Villa-kaptajn Jack Grealish, skriver mediet.
Det britiske medie tilføjer, at Mikel Arteta skule være opsat på at blive genforenet med duoen i Arsenal. Dog har Gunners en økonomi, der ikke tillader dem at købe begge spillere. Det er især forårsaget af deres manglende kvalifikation til europæisk fodbold.
LÆS OGSÅ: Officielt: Alaba skifter til Real Madrid
Gabriel Jesus og Aymeric Laporte rygtes også at være kommet på salgslisten i Manchester City, der står over for Chelsea i CL-finalen lørdag aften.