Barcelona har stor interesse i at hente Bernardo Silva til Camp Nou denne sommer, men det bliver ikke billigt.
Tidligere har journalist Gerard Romero meldt ud, at Barcelona kunne hente den portugisiske stjerne for mindre end 60 mio. euro.
LÆS OGSÅ: Andreas Christensen taler ud efter Barca-debut
Det har dog vist sig ikke at være sandt, da den engelske klub egentlig ikke har den store interesse i at sælge Silva denne sommer.
Som følge af dette, har de heller ikke nogen grund til at skrue ned for prisen. Tværtimod har de valgt at holde fast i deres indledende vurdering.
Ifølge The Athletic holder Manchester City nemlig fast i, at de vil have min. 100 mio. euro for ham, hvilket er svarende til omtrent 740 mio. danske kroner.
Skal Barca gøre sig forhåbninger om at hente Silva til Camp Nou, bliver det derfor ikke billigt – og derfor virker det også utænkeligt, at et køb skulle blive en realitet.
LÆS OGSÅ: Langer ud efter Christian Eriksen: Kunne være blevet en legende
Flere medier har dog rapporteret, at den catalanske storklub vil sætte alt ind på at hente Silva, hvis de sælger De Jong.