Inters sportsdirektør, Giuseppe Marotta, bekræftede inden jul, at man ville kunne finde Christian Eriksen på transferlisten, og at Eriksen ville forlade Inter den kommende januar måned, hvis man får det rette bud.

LÆS OGSÅ: To klubber trækker sig fra Eriksen-jagten: Dette krav skræmmer klubberne

Det er derfor ikke overraskende, at han har været rygtet til et hav af forskellige klubber, hvoraf Paris Saint-Germain har virket som det mest sandsynlige skifte for Eriksen.

Inter-manager Antonio Conte er dog kommet med en udtalelse, som går stik imod Marottas ovennævnte udtalelse.

I medierne lyder det, at Eriksens høje køn – 56 millioner kroner om året – og manglende kampform gør, at andre klubber ikke ligefrem står i kø for at hente ham. Der er derfor ingen klubber, der har tilbudt at hente ham.

Inter må nu tage konsekvensen.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi kan blive i Barcelona: Klubben skal møde dette krav

“Du ved det allerede udmærket godt. Men jeg kan godt sige det én gang til. Som jeg allerede har sagt, så kommer vi hverken til at købe eller sælge i dette transfervindue,” lyder det fra Conte ifølge RMC Sport.