Antonio Conte og Tottenham har angiveligt rettet deres fokus mod at hente Juventus-angriberen Alvaro Morata, inden dette transfervindue lukker i.
29-årige Alvaro Morata er på nuværende tidspunkt udlejet til Juventus fra La Liga-klubben Atletico Madrid.
LÆS OGSÅ: Real Madrid vil stjæle Chelsea-forsvarer for næsen af Barcelona
Han har i de seneste uger været kædet sammen med et skifte til Barcelona i dette transfervindue, da Torino-klubben ikke har ønsket at hente ham permanent til Allianz Stadium.
Efter at været blevet slået på målstregen af Barcelona, der har hentet Wolves-winger Adama Traore, og Liverpool, der har snuppet Porto-spiller Luis Diaz for næsen af dem, har Tottenham nu rettet blikket mod den tidligere Chelsea-angriber, skriver Mirror.
Ender Alvaro Morata med at skifte til Tottenham, vil han blive genforenet med Antonio Conte, som han tidligere har spillet under i Chelsea.
Den italienske træner mener, at Morata er den rette spiller til at spille sammen med Harry Kane på toppen. Derfor ønsker han, at han bliver hentet til klubben, inden mandag, hvor dette transfervindue lukker i.
Derudover er der også forlydender om, at Moratas holdkammerat Dejan Kulusevski kan ende i Tottenham.
Her vil der være tale om et lejeophold i London-klubben, men både Arsenal, Everton og AC Milan er dog også interesseret i ham. Derfor er der ikke en stor chance for, at Tottenham sikrer sig begge spillere.
LÆS OGSÅ: Disse 4 spillere kan stadig forlade Barcelona i januar
I denne sæson har Alvaro Morata været i aktion i 29 kampe for Juventus, hvori han har bidraget med 8 mål og 5 oplæg.