Angiveligt er Cristiano Ronaldo ikke tilfreds med Manchester United-transferrygterne. Det er hovedsageligt snakken om, at Juventus ønsker at tilbyde Ronaldo i bytte for Paul Pogba, som de ønsker at hente retur til den italienske klub.

LÆS OGSÅ: Rashford om United-spiller: “Han har givet os en anden dimension”

Den portugisiske stjerne har fået en rigtig god start på sæsonen, da han har scoret hele 16 mål i 14 kampe på tværs af alle turneringer indtil videre. Derfor er han også nuværende topscorer i Serie A, selvom han har misset en række kampe, fordi han testede positiv for coronavirus.

Der har været flere rygter om, at Juventus ønsker at sende ham videre, da hans lønkrav er for højt. Det er især gældende, da de er hårdt ramt af de finansielle følger af coronavirussen. Det er især dette, der har sat gang i rygterne om, at de ønsker at bytte ham for Paul Pogba.

Ifølge det britiske medie The Sun, som citerer Marca som deres kilde, skriver at Cristiano Ronaldo ikke er tilfreds med disse rygter. Han er nemlig af den opfattelse, at hans værdi er højere end Paul Pogbas, selvom der er stor aldersforskel på de to spillere.

LÆS OGSÅ: Kommentator om United-profil: “Hvor mange chancer vil han have?”

Cristiano Ronaldo fylder nemlig 36 i februar, men det ændrer dog ikke på, at han stadig er blandt verdens absolut bedste fodboldspillere. Han sørger da også for at holde sig i en urealistisk god form.