Det ser ud til, at Manchester United har god grund til at glæde sig. Forleden ragede Cristiano Ronaldo nemlig et gult kort til sig, da han valgte at fejre sin scoring med at tage trøjen af. Det har resulteret i, at han har karantæne til landsholdets næste kamp.

LÆS OGSÅ: Barca giver Koeman betinget kontrakt

Det har nu ført til, at det portugisiske fodboldforbund har bekræftet, at han har fået lov til at rejse hjem fra landsholdslejren. Ifølge The Times vender han dog ikke hjem til Portugal. Derimod er han på vej til Manchester United.

I og med, at han allerede er på vej til Manchester nu, vil han få sin debut for Manchester United i opgøret mod Newcastle United, som bliver spillet næste weekend. Det skriver The Times.

Som det også gør sig gældende for alle andre, der rejser til England, er der et krav om, at den portugisiske stjerne skal fem dage i karantæne på grund af corona, når han ankommer.

Derfor er det muligt for den 36-årige portugiser at få overstået sin karantæne, inden Manchester United tørner sammen med Newcastle, hvilket de gør den 11. september. Kampen vil blive spillet på Old Trafford, hvorfor han altså får sin debut på hjemmebane.

Havde Cristiano Ronaldo ikke fået sit andet gule kort, ville han først være rejst til England efter Portugals sidste kamp i landskampsperioden, hvor de møder Aserbajdsjan på tirsdag. Derfor ville han tidligst kunne have været ude af karantæne den 12. september.

Heldigvis for Manchester United har han fået tilladelse til at forlade den portugisiske landsholdstrup før tid, hvorfor han kan være klar til De Røde Djævles opgør mod Newcastle.

LÆS OGSÅ: Camavinga åbner op efter Real Madrid-skifte

Det er i øvrigt blevet bekræftet, at Cristiano Ronaldo får sit tidligere nummer, da han overtager trøjen med nummer 7 på ryggen. For at sikre, at det bliver muligt, måtte klubben søge om at få en special dispensation.