Der har været en lang række spekulationer om Cristiano Ronaldos fremtid på det seneste. Nu har han valgt at tage bladet fra munden.

Han har dog ikke givet noget svar på, hvad han selv har af planer, og hvad han har gjort sig af tanker i løbet af de seneste måneder.

LÆS OGSÅ: Xavi-transfermål afviser Barcelona

Derimod er han gået til angreb på medierne, som han beskylder for at fortælle løgne.

Desuden giver han også udtryk for, at han inden længe vil stille op til et interview, hvor han har i sinde at forklare nærmere om hele situationen.

“Medierne fortæller løgne. Jeg har en notesbog, hvor jeg har noteret 100 historier om mig selv fra de seneste måneder. Kun fem har været rigtige. Forestil jer, hvordan det er,” lyder det fra superstjernen.

Opsangen fra Cristiano Ronaldo kommer i form af en kommentar på et opslag på det sociale medie Instagram.

LÆS OGSÅ: Ikke kun De Jong: Endnu en Barca-spiller nægter skifte

Meget kunne derfor tyde på, at den portugisiske verdensstjerne er træt af at læse rygter og historier om sig selv i medierne.