36-årige Cristiano Ronaldo er rasende. Han er rasende over, at hans navn er blevet ‘misbrugt’.

Mandag aften delte Cristiano Ronaldo et opslag på sin Instagram-profil. I dette opslag udtrykker han sin vrede over en række udtalelser, der er blevet fremsat af chefen for uddelingen af Ballon d’Or-prisen.

LÆS OGSÅ: Pedri sender stor tak til Messi

I den lange tekst, som han har delt på det sociale medie, slår han fast, at det ganske enkelt ikke passer, hvad Pascal Ferré, der er chefredaktøren for France Football, påstår.

I et nyligt interview med New York Times fortalte han, at den portugisiske stjerne angiveligt skulle have afsløret sit helt store mål, inden han stiller støvlerne på hylden.

Ifølge Pascal Ferré har Cristiano Ronaldo nemlig kun én ambition for sin fodboldkarriere. Denne ambition skulle være at gå på pension med flere Ballon d’Or-titler end Messi.

Tilsyneladende har Manchester United-angriberen dog aldrig sagt dette, og det har fået ham til at reagere med et længere skriv på Instagram:

“Pascal Ferré løj. Han brugte mit navn til at promovere sig selv og for at promovere den udgivelse, han arbejder for,” starter han sit opslag, og fortsætter:

“Det er uacceptabelt, at den person, der er ansvarlig for at uddele en så prestigefyldt pris, kan lyve på denne måde, i absolut respektløshed for en, der altid har respekteret France Football og Ballon d’Or. Og han løg igen i dag ved at retfærdiggøre mit fravær fra gallaen med en påstået karantæne, der ikke har nogen grund til at eksistere.”

Derudover slår han fast, at hans største ambition fortsat er at være med til at vinde på nationale og internationale titler med såvel klub som landshold.

“Den største ambition i min karriere er at vinde nationale og internationale titler for de klubber, jeg repræsenterer, og for landsholdet i mit land,” lyder det, hvorefter han fortsætter:

“Min karrieres største ambition er at være et godt eksempel for alle dem, der er eller ønsker at være professionelle fodboldspillere. Den største ambition i min karriere er at lade mit navn stå skrevet med gyldne bogstaver i verdens fodboldhistorie.”

Til sidst runder han af med at skrive, at hans fokus er på Manchester Uniteds kamp.

“Jeg vil slutte af med at sige, at mit fokus allerede er på Manchester Uniteds næste kamp og på alt det, som vi sammen med mine holdkammerater og vores fans stadig kan opnå i denne sæson. Resten? Resten er bare resten.”

LÆS OGSÅ: Barca-legende: ‘Christian Eriksen fortjener Ballon d’Or i år’

Du kan se hele opslaget fra Instagram herunder: