Efter en kamp fyldt med fejl lagde Cucurella et billede op på Instagram, der kan ende som en dyr hovedpine for Puma
Chelsea-forsvareren var direkte skyld til at Tottenham bragte sig foran 2-0 indenfor få minutter af søndagens kamp.
Efter kampen delte backen et billede, der kan få store konsekvenser.
Det skriver Daily Mail.
Et ødelæggende budskab
Billedet blev delt efter Chelseas sejr over Tottenham, hvor Cucurella havde haft en hård start på kampen.
Han gled to gange i sine Puma-støvler og kostede sit hold to tidlige mål.
Efter den anden fejl skiftede han straks til et andet par tøvler, men skaden var sket.
Ikke kun for Chelsea, men også for Pumas omdømme.
Efter kampen lagde Cucurella billedet op på Instagram, hvor han smed sine ellers nye Puma Future 8-støvler i skraldespanden.
På billedet, der hurtigt blev fjernet fra Instagram, skrev Cucurella:
“Sorry Blues” og viste de udskældte støvler i en skraldespand.
Inden det blev slettet, nåede billedet at sprede sig hurtugt på sociale medier.
Fans og kommentatorer begyndte straks at spekulere i, hvordan episoden kunne påvirke salget af de dyre støvler, der blev lanceret som en del af Pumas julekollektion.
Læs også: Efter vanvittige afsløringer: Premier League-dommer fyret
Puma under pres
Den tyske sportsgigant står allerede overfor økonomiske udfordringer efter svage salgstal i tredje kvartal.
Puma havde store forventninger til Future 8-modellen, der blev promoveret som støvler med fokus på tilpasningsevne, bevægelse og kontrol.
Ironisk nok manglede Cucurella alle tre egenskaber, da han gled rundt på banen.
Sky Sports-kommentator Jamie Carragher var heller ikke nådig i sin vurdering:
“Cucurella, det er din egen fejl, sønnike! Hvordan opdager man ikke det i opvarmningen?”
Mens Cucurella og Chelsea vendte kampen og sikrede en 4-3 sejr, kan Puma nu stå tilbage som den største taber. Episoden rejser spørgsmål om støvlernes kvalitet og kan få potentielle købere til at tænke sig om en ekstra gang.
Marc Cucurellas glidetur og efterfølgende Instagram-post kan ende med at koste Puma millioner – både i tabt salg og i deres omdømme.
Læs også: Chokmeldingen nærmer sig: Manchester Citys afgøres nu