Dani Alves fik ikke forlænget sin kontrakt med Barcelona, og har i stedet skrevet kontrakt med mexicanske Pumas.

Når Pumas søndag besøger Camp Nou for at spille mod Barcelona, får Dani Alves derfor muligheden for at sige farvel til den spanske klub.

LÆS OGSÅ: Martin Braithwaite slår fast: Forlader kun Barca på én betingelse

I et interview med journalist Victor Navarro har han nemlig givet udtryk for, at han har været ked af, at han ikke har fået mulighed for at sige farvel.

Hertil har han også givet udtryk for, at han gerne havde set, at han af ledelsen havde fået besked om, at de ikke ville forlænge hans kontrakt på et tidligere tidspunkt.

“At forlade Barcelona? Jeg er ikke ked af det, selvom jeg gerne ville have haft det at vide tidligere, så er jeg stadig evigt taknemmelig over for Xavi og Laporta,” lød det fra Alves.

Han taler også ud om, at han blev ramt af angst, fordi han ikke vidste, om han ville få forlænget sin kontrakt eller ej.

LÆS OGSÅ: Kun ét problem: Derfor er Damsgaard-skifte ikke på plads

“Barca-fans? Jeg fik kun mulighed for at sige ‘hej’, og ikke for at sige farvel. Jeg takker Barcelona for, at jeg nu kan sige farvel. I min sidste måned i Barcelona havde jeg angst, fordi jeg ikke vidste, om de ville forlænge med mig eller ej,” sagde han.

author avatar
Nicolai Busekist