Mandag aften skal det danske landshold i aktion i EM. Her tørner de sammen med Rusland, hvor de er tvunget til sejr, såfremt de skal avancere fra gruppen ved EM.

LÆS OGSÅ: Yussuf forårsager russisk raseri: “Danskerne er altid kæphøje og arrogante”

Det er fortsat muligt for Danmark at nå en andenplads i gruppen, ligesom der også er gode chancer for at blive en af de fire bedste treere.

Det betyder, at der er flere muligheder for, at Danmark kan kvalificere sig yderligere ved dette års EM. Som følge af dette er der også forholdsvis gode chancer for, at det kommer til at ske, hvis man tager et nærmere kig på statistikken.

Statistikmediet Gracenote har udregnet de mest sandsynlige scenarier i de sidste gruppekampe, der mangler at blive spillet. Mediet har givet Danmark 54 procent chance for at gå videre til knockout-fasen.

Finland har derimod 48 procent chance for at kvalificere, mens der ifølge Gracenote er 45 procent chance for, at russere ender med at avancere til næste fase af dette års EM.

Derudover oplyser Gracenote også, at treeren i gruppe B har 47 procents chance for at gå videre som en af de fire bedste. Det er den laveste procentvis chance af alle grupperne.

Set ud fra et statistisk synspunkt, er der dog ikke den store chance for, at det ender med at være det danske landshold, der løber med sejren ved denne sommers EM. Gracenote har givet Danmark 2 procent chance for at vinde turneringen.

LÆS OGSÅ: Går i dialog med Real Madrid: Vil købe Raphael Varane

Alle statistikkerne er blevet udregnet og udarbejdet før kampene i gruppe A søndag, men det har dog ikke nogen indflydelse på Danmarks statistikker.