Nu har Marcel Rømers mor talt ud i kølvandet på det tragiske tab.
Man skal spole tiden tilbage til 2022 – nærmere bestemt slutningen af februar – da hele Fodbold-Danmark blev sat på standby.
Her så en tragedie nemlig dagens lys, da Lyngby-anføreren Marcel Rømer løftede sløret for, at han ganske pludseligt mistede sin kone.
Sådan lød meldingen på den evigt populære midtbaneprofils Instagram.
“28. Februar gik mit livs kærlighed tragisk bort. tak for al den kærlighed der allerede er sendt vores vej – og ligeså meget tak for den kærlighed der fortsat bliver sendt.
Sille mit hjerte er knust. Det her skulle aldrig ske. Det her fortjener du ikke. Lige nu tænker jeg på alle de drømme og mål vi havde som par og som familie som vi aldrig nåede. Det gør ondt at tænke på. Det gør ondt at tænke på at dine dejlige børn ikke skal vokse op med deres fantastiske mor – men du skal vide at alt hvad jeg foretager mig af valg fremover bliver med henblik på at gøre dig stolt. Dine børn er i gode hænder og vi har venner og familie omkring os til at støtte os. Planen om at blive gamle sammen, se vores børn blive store og stifte familie sammen holdt ikke. Men du skal vide at jeg hellere har ville tilbringe de seneste 13.5 år sammen med dig end 100 med enhver anden. Jeg elsker dig enormt og det vil jeg altid gøre til vi ses igen….”, lød det hudløst ærligt i opslaget.
Og sidenhen er der løbet meget vand i åen.
Først vinkede den 30-årige profil farvel til fodbold for en kort stund.
Men nu er han tilbage i fuldt firspring for Lyngby, der i skrivende stund kæmper for overlevelse i den bedste række.
Senest er det dog mor til netop Marcel, og brormand André Rømer, der har stjålet overskrifterne.
Jette Rømer lagde nemlig vejen forbi podcasten ‘Pres På’, hvor hun åbenhjertigt sætter ærlige ord på brødrenes opvækst og deres store kærlighed til det vi alle elsker, nemlig fodbold.
Men hun benytter samtidig lejligheden også til at tale ud om det tragiske tab af Marcels kone Cecilie.
Og hun lægger ikke skjul på, at det var hårdt at håndtere:
“Dødsfaldet var hårdt at håndtere, men jeg synes, i dette tilfælde, at medierne gjorde det på en pæn måde. Vi er ikke blevet forfulgt”, indleder hun inden hun fortsætter:
“Jeg tror, alle led med os på en respektfuld måde, fordi det var så meningsløst, den måde, hun gik bort på”.
Hun deler også hudløst ærligt ud af, at de er en åben familie, og det er noget af det som følger med:
“Jeg tror, vi er en meget åben familie, og når man vælger den profession, de nu har valgt, så er det bare én af de ting, som også følger med, og igen, jeg synes faktisk, det har været respektfuldt, måden det har været håndteret på”, understreger hun.
Hun sætter også ord på alle de positive og støttende beskeder, som familien har fået sendt i deres retning:
“Det har gjort, at vi på en eller anden måde har mødt så meget kærlighed. Altså, Marcel har været – da Marcel spillede mod Viborg, han spiller jo i Lyngby nu, altså modstanderne med bannere, du ved, for at hylde ham, fordi vi føler med dig, Marcel.
Jette Rømer er heller ikke bange for at kaste roser i klubbens retning:
“Lyngby har været fantastiske. Han har virkelig mødt opbakning. Det er dét fodboldklubber også kan – man bliver en del af en familie”, fortæller en rørt Jette Rømer i kølvandet på, at hun netop har sat ord på, at de selvfølgelig er der meget for ham efter det tragiske tab:
“Vi er der selvfølgelig meget for ham. Vi hjælper med at følge Maximillian (Marcel Rømers søn red.) til fodbold, og Alexis, hans datter, til gymnastik. Han har udekampe og hjemmekampe, og vi og børnene ser med i Lyngby, ja, vi er der rigtig meget for Marcel og hans to dejlige børn”.
Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til hele familien i den svære tid. Derudover ønsker vi held og lykke til Marcel Rømer, der inden længe tager hul på en række intense nøglekampe i Superligaen.