Kasper Dolberg har i øjeblikket meget svært ved at finde formen. Det betyder lige nu, at hans markedsværdi styrtdykker med rekordfart. Faktisk med cirka 500 millioner ifølge tidligere Ajax spiller. 

For to sæsoner siden brød Kasper Dolberg igennem på den helt store fodboldscene. Med 22 sæsonmål hos Ajax var han på de fleste fodboldlæber. Det blev tilmeld til dansk landsholdsdebut, og som populær figur satte han for alvor gang i salget af landsholdets Danmarks trøje.

Siden er det næsten kun gået en vej – og det er ikke op!

På det danske landshold er han meget langt fra en startplads. Tidligere var han det store håb. De danske roligans var meget sikre på, at vi havde fundet angriberen, der skulle gå i Preben Elkjærs fodspor – så god var han!  Nu fremgår han aller bagerst i landsholdshierakiet, og det går ikke meget bedre på klubplan.

Det går faktisk så skidt, at hans værdi styrtdykker med rekordfart.

Hans nuværende sæson har nemlig været hårdt præget af skader. Det har bl.a. betydet, at Kasper Dolberg i Ajax er rykket ned som tredjevalg på angriberpositionen. Overgået af veteran-angriberen Klaas-Jan Huntelaar.

“I øjeblikket er Dolberg Ajaxs tredjeangriber. For to år siden havde han en værdi på cirka 600 millioner, men hvis klubben kan få 60 millioner for ham nu, er det meget” udtaler Theo Janssen ifølge Voetbalzone.

Ajax nyder i denne sæson godt af sportslig succes. Her er det bl.a. blevet til en 1-0 sejr over Tottenham i dette års Champions League. Klubber som Real Madrid og Juventus er allerede blevet nedlagt. De kæmper ligeledes om mesterskabet i den hollandske æresdivision, hvor de i skrivende stund er placeret på en delt førsteplads.