Da det danske landshold onsdag spillede en testkamp mod Sverige, var det med et noget amputeret hold.

LÆS OGSÅ: Man Utd-spiller erkender: Har spillet med skade

Det skyldes, at der er flere landsholdsspillere, der ikke fik lov at rejse til Danmark fra England, da de ikke ville kunne rejse tilbage igen. Rejste de retur, ville det blive påkrævet, at de gik i isolation på grund af de engelske restriktioner mod rejsende fra Danmark.

Nu har de dog af de engelske myndigheder fået dispensation til, at de kan rejse fra England til Danmark for at spille, uden at de ved tilbagekomst skal i tvungen isolation. Det har DBU bekræftet på deres Twitter-konto.

Derfor forventes det af DBU, at henholdsvis Kasper Schmeichel, Pierre-Emile Højbjerg, Andreas Christensen, Jannik Vestergaard, Mathias Jensen, Henrik Dalsgaard og Jonas Lössl slutter sig til landsholdet i løbet af fredag.

LÆS OGSÅ: Griezmanns onkel langer hårdt ud efter Messi

Det samme gør sig gældende for de islandske landsholdsspillere, som også har fået dispensation til at rejse til Danmark, hvorefter de igen kan rejse til England, hvor de skal spille mod det engelske landshold på onsdag.

author avatar
Nicolai Busekist