Jesse Lingard skiftede for nylig Manchester United ud med West Ham, som han er blevet lejet ud til. Allerede nu indrømmer cheftræner David Moyes, at han ikke kan udelukke, at det udvikler sig til en permanent aftale, når lejeaftalen udløber.

LÆS OGSÅ: Mauricio Pochettino afviser: Det kommer aldrig til at ske

Lingard lagde da også stærkt ud i sin første kamp for West Ham, hvor han scorede to mål mod Aston Villa. Kort efter kampen var Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær ude at fortælle, at han mener, at Lingard har en fremtid på Old Trafford.

Han er dog ikke den eneste manager, der ser positivt på Lingard, efter hans optræden mod Aston Villa. Det er også gældende for hans nuværende manager i form af David Moyes. Han ser nemlig meget positivt på samarbejdet med den engelske midtbanespiller.

“Han er mere moden nu og er på vej mod toppen af sin karriere. Han er på det tidspunkt, hvor han vil spille godt og være på banen. Vi er tydeligvis meget tilfredse med Jesse,” sagde Moyes til Sky Sports, og fulgte op med:

“Vi har haft én kamp. Situationen er her, at Jesse får en god mulighed for at se på West Ham og se, hvad han synes om os, og om han kan lide det her. Vi vil gerne se på Jesse og beslutte, hvad vi tænker om fem, seks måneder.”

LÆS OGSÅ: Barcelona-legende: Derfor er Lionel Messis kontraktdetaljer blevet lækket nu

I skrivende stund er West Ham at finde på en femteplads i Premier League med 38 point.