Manchester City har netop forlænget kontrakten med cheftræner Pep Guardiola. Hans nye kontrakt løber frem til sommeren 2023, hvorfor Manchester-klubben kan have glæden af ham i et par år endnu.

LÆS OGSÅ: City-fans i ekstase: “Messi er på vej”

Tilsyneladende er det dog ikke blot cheftræneren, der har et ønske om at forlænge sin kontrakt. Angiveligt ønsker én af holdets største stjerner, Kevin De Bruyne, også at forlænge sin kontrakt med Etihad Stadium-klubben.

“Jeg vil gerne blive i klubben, så det er ikke så svært (at forhandle en ny kontrakt på plads, red.),” fortæller Kevin De Bruyne ifølge Sky Sports til den belgiske tv-station VTM Nieuws.

De Bruyne har efterhånden tilbragt en håndfuld år i klubben, da han skiftede til Manchester City fra tyske Wolfsburg i 2015. Siden skiftet har han spillet 158 kampe, scoret 38 mål og vundet Premier League to gange.

Den belgiske stjernes nuværende kontrakt løber frem til sommeren 2023. Til trods for dette, er De Bruyne så småt i gang med at forhandle en ny kontrakt på plads, så han kan tilbringe endnu flere år i Manchester City.

LÆS OGSÅ: Guardiolas forlængelse kan sende Messi til City

“Vi forhandler lidt, men indtil videre klare jeg forhandlingerne selv. Hvis jeg ikke ville blive i klubben, så vil det kræve en mægler (der skulle forhandle mellem De Bruyne og klubben, red.), men det vil jeg gerne, så det er ikke svært,” siger De Bruyne.