Manchester United har længe ledt efter en ny midtstopper, som man kunne sætte sammen med Harry Maguire, hvorefter de to skulle ende med at blive en ustoppelig duo. Og blandt de midtstoppere, man har udset sig i United, skulle man finde Raphael Varane.

LÆS OGSÅ: Mourinho: “Det må I spørge Real Madrid om”

Det tyder nu på, at Manchester United kan få deres ønske opfyldt, da Manchester Evening News nu skriver, at Real Madrid skulle være klar til at sælge ham til De Røde Djævle.

De skriver, at Los Blancos ikke har formået at sikre sig hans underskrift på en ny kontrakt, og i stedet for at slippe ham gratis, når hans kontrakt udløber, skulle man være klar til at sælge ham til sommer, så man kan indkassere på ham.

Raphael Varane har vundet alle de store turneringer flere gange med Real Madrid, og han var ligeså med, da Frankrig vandt VM i Rusland.

I 2018 var Manchester United klar til at smide £100 millioner for Varane, men dengang var han mere værd. Mundo Deportivo skriver, at Real Madrid håber, at man få ham solgt for £86 millioner.

LÆS OGSÅ: Solskjær antyder problem med Bruno Fernandes

Til sammenligning kostede Harry Maguire Manchester United £80 millioner, og han var dermed den dyreste forsvarsspiller i verden. Og nu vil tiden vise, om Manchester United har tænkt sig at slå deres egen rekord ved at købe Raphael Varane.