Barcelona ved fortsat ikke, om Ousmane Dembélé har planer om at skulle kalde sig selv Barcelona-spiller i næste sæson.
Når Ousmane Dembélé træffer en beslutning om sin fremtid, er det faktisk ikke kun hans egen fremtid, det kommer til at have indflydelse på.
Der er nemlig flere andre spillere, hvis fremtid afhænger af hans beslutning. Hvis han forlænger med Barcelona, vil det ifølge SPORT betyde, at man dropper at hente brasiliansk Raphinha i Leeds.
Ender han derimod med ikke at forlænge, vil det sandsynligvis betyde, at man henter Raphinha i Leeds. Gør man det, kan det faktisk også få konsekvenser for Traoré, da det kan resultere i, at man ikke har råd til hans frikøbsklausul.
I Traorés lejekontrakt er der indskrevet en købsklausul på 30 millioner euro, som ikke er obligatorisk. Det betyder, at Barcelona altså ikke er forpligtet til at købe ham til sommer.
SPORT skriver, at Xavi gerne vil beholde både Dembélé og Traoré, og at han derfor ikke er synderligt interesseret i Raphinha, som klubbens ledelse ellers er i dialog med.
På det seneste har det lydt, at Dembélé har besluttet, at han vil blive i den catalanske klub. Angiveligt skulle han have forklaret sine holdkammerater, at han ikke er interesseret i et skifte. Der er dog endnu intet, der er blevet meldt officielt ud.