Ousmane Dembélé er endelig begyndt at bevise sit værd i Barcelona. Han har også haft sin første skadesfrie periode i denne sæson. Hans fremskridt har været langsomme, men franskmanden er begyndt at vise glimt af sit ekstraordinære talent.

LÆS OGSÅ: Medie: Barca har kontaktet PSG vedr. Neymar

Spiller man i Barcelona, er det svært ikke at lade sig tryllebinde af den seksdobbelte Ballon d’Or-vinder Lionel Messi. Alligevel har Dembélé i et interview med beIN Sports afsløret, at han beundrer en anden winger rigtig meget. Franskmanden havde nemlig mange rosende ord at sige om Manchester City-spiller Riyad Mahrez.

“Jeg kan godt lide at se kampene med Mahrez, Leroy Sané. Mahrez kan lide sålen, og hver gang jer ser City-kampene, er det fantastisk. Selv med Algeriet er det utroligt. Når der kommer en mod dig… Det er svært,” sagde den franske kantspiller.

Mahrez leverede også en imponerende præstation i opgøret mod franske Paris Saint-Germain i semifinalerne i Champions League. Han formåede endda at toppe sin imponerende præstation med et frisparksmål i det 80. minut.

LÆS OGSÅ: Barca vil bruge 21-årigt talent i byttehandel med Juventus eller Inter

Som følge af det mål, som Riyad Mahrez endte med at score, var Manchester City i stand til at forlade banen med en fornem føring mod franskmændene.