Ousmane Dembélé har fået stor kritik efter sin præstation i VM-finalen, hvor Frankrig tabte til Argentina.

Ousmane Dembélé leverede ikke på samme niveau, som han har gjort i store dele af denne sæson, da Frankrig tørnede sammen med Argentina i VM-finalen.

LÆS OGSÅ: Ten Hag vil hente Barca-stjerne til sommer

Faktisk præsterede den 25-årige kantspiller på et niveau, der gjorde, at den franske landstræner Didier Deschamps besluttede at skifte ham ud efter 40 minutters spilletid.

Inden han blev skiftet ud, havde Barcelona-stjernen også begået et straffespark, som Lionel Messi udnyttede til at sende Argentina i front med 1-0.

Efter kampen har Dembélé fået stor kritik af flere franske medier, hvilket blandt andet omfatter L’Equipe, der har kaldt hans præstation for ‘uværdig til det franske landshold’.

Nu da VM er overstået, får han og Jules Koundé, som også tog del i VM-finalen med det franske landshold, en lille pause, inden de vender retur til Barcelona.

LÆS OGSÅ: Sergio Busquets har truffet sin beslutning

Sammen med Barcelona skal de i aktion d. 31. december, hvor de i et sandt lokalbrag kommer til at tørne sammen med Espanyol.