Ousmane Dembélé-rygtet om et klubskifte til Manchester United er i den grad blusset op de seneste dage. Det bliver mandag meldt, at han ikke træner med Barcelona, selvom han ikke er skadet.

Ousmane Dembélé har været hovedpersonen i mange rygter – ikke mindst dem, der rygter ham til Manchester United. Det lignede ellers en lukket handel, men ifølge ESPN har han mandag ikke trænet med Barcelona.

Barcelonas nye træner, Ronald Koeman, har ikke lagt skjul på, at han ikke har et godt øje til Dembélé. Det er blandt derfor, at franskmanden skulle være på vej væk.

Dembélé mødte op på anlægget

Oplysningerne stammer fra ESPN-journlastien Moi Llorens, der følger FC Barcelona. Han skriver, at Dembélé mødte op på træningsanlægget, men at han smuttede, da træningen startede.

Det så ellers tidligere i dag ud til, at Ousmane Dembélé ville blive i FC Barcelona. Det skyldes, at Manchester United gerne vil leje franskmanden, men FC Barcelona ønsker at sælge ham.

Hvis det lykkes for Barcelona at skille sig af med Dembélé, så vil det bane vejen for en spiller, som er placeret meget højt på Ronald Koemans ønskeliste, nemlig Memphis Depay fra Lyon.

author avatar
Mathias Busekist