Det er svært at benægte, at FC Barcelona har været gennem et tumultarisk år. Det hele kulminerede i sommer, hvor Lionel Messi udtrykte, at han ikke længere ønske at blive i klubben. Han gik endda så langt, at han indleverede en transferforespørgsel.

LÆS OGSÅ: Liverpool er interesserede: Barca er villige til at sælge billigt

På det seneste har situationen dog været bedre – både på og udenfor banen. Deres succes på banen har sandsynligvis været afgørende for, at det nu ser ud til, at Messi har besluttet sig for at blive i klubben.

At Joan Laporta blev valgt som præsident kan dog heller ikke undervurderes i denne sammenhæng. Det har nemlig været fremme, at det for Messi har været vigtigt, at det var den rette kandidat, der overtog styringen i klubben.

Det var meget tydeligt, at hans forgænger Josep Maria Bartomeu ikke havde et godt forhold til de fleste personer i klubben. Det spanske medie CCMA har dog angiveligt fået indblik i, hvor alvorligt det egentlig stod til.

Det var ikke nogen hemmelighed, at forhandlingerne med Messi var tæt på at bryde sammen. Det blev dog for alvor slået fast, at Messi var utilfreds med sin daværende situation, da han sendte en besked (sandsynligvis en SMS) til Bartomeu, hvori han blot skrev: ‘You’re fucking me again damt it’. Det skriver CCMA.

LÆS OGSÅ: Konrad om sin situation: Det er ikke let

Det er en kort besked, der går lige til pointen. Den viser tydeligt, at situationen var meget anstrengt. Ligeledes er det også et tydeligt bevis på, at den argentinske stjerne var meget tæt på at forlade klubben i sommer.

author avatar
Nicolai Busekist