Præsidentkandidat Victor Font kan meget vel ende med at hente Paris Saint-Germain-forsvarer Juan Bernat som den første signing, hvis det skulle vise sig, at han går hen og vinder præsidentvalget i FC Barcelona i januar.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil byde på argentiner i januar

Den finansielle situation i FC Barcelona har medført, at det er svært at skrive kontrakt med dyre spillere. Dertil er det også først i slutningen af januar, at præsidentvalget rent faktisk løber af stablen. Det medfører, at den nye præsident kun har en uge til at gennemføre handler.

Præsidentvalget i FC Barcelona plejer typisk at være en tid, hvor de forskellige kandidater lover den ene store signing efter den anden. Sådan forholder det sig ikke denne gang, hvor det i højere grad er det sportslige projekt, der er i fokus.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der slet ikke bliver snakket om signings, når de forskellige kandidater taler deres sag og forsøger at sælge sig selv som den nye præsident i Barca.

LÆS OGSÅ: Koeman åbner op om sin situation i FC Barcelona

Ifølge de spanske medier Onda Cero og Mundo Deportivo er Juan Bernat dog en spiller af interesse. Den 27-årige er i øjeblikket ude med en skade, men er alligevel blevet udset af Font og hans team som en potentiel konkurrent til Jordi Alba på venstreback.