Manchester Uniteds uafgjorte kamp mod Burnley, der endte 1-1, har ikke kun haft betydning for klubbens chancer for at kvalificere sig til Champions League; den har også kastet lys over dybere liggende problemer i holdets opstilling og spilstrategi.
I en sæson, der synes at kæmpe med at finde fodfæste, står det klart, at visse spillere føler sig isolerede og undervurderede på banen.
I denne specifikke kamp var det Rasmus Hojlund, der stod i centrum for en frustrerende statistik, der må være bekymrende for fans såvel som for den taktiske ledelse under Erik ten Hag.
Trods en sejr over Sheffield United tidligere på ugen, hvor Højlund brød sin måltørke med en scoring, var situationen markant anderledes mod Burnley.
Det skriver SPORTbible.
Den unge angriber modtog flere afleveringer fra målmand Andre Onana end fra nogen anden markspiller, en statistik, der indikerer et større problem med Uniteds evne til at forbinde midtbane og angreb effektivt.
Med fire afleveringer fra Onana til Rasmus Højlund, blev Uniteds målmand den spiller på banen, der oftest fandt vej til klubbens topscorer. Hans rolle som angrebsspids bliver derfor undergravet af mangel på støtte, hvilket begrænser hans evne til at udføre sit job – nemlig at score mål.
Selvom Antony sikrede United en føring med sin første sæsonscoring i det 79. minut, kunne United ikke holde fast i sejren.
Burnley fik tildelt et straffespark sent i kampen, som blev omsat af Zeki Amdouni, hvilket fastslog kampens uafgjorte resultat. Dette var et klart eksempel på, hvordan spildominans kan være nytteløst uden den nødvendige skarphed foran mål og en samlet indsats for at lukke spillet ned.
Dette kontinuerlige mønster af dominans uden udbytte rejser spørgsmål om, hvorvidt Uniteds nuværende taktiske tilgang virkelig tjener holdet godt, eller om det er tid til at gentænke, hvordan man bedst understøtter sine nøglespillere på banen.
