Barca har haft det svært på den internationale scene i løbet af de seneste år. Her har de blandt oplevet pinlige nederlag til hold som Bayern München, Liverpool, AS Roma og flere andre.

LÆS OGSÅ: Barca-talent nærmer sig exit

På trods af dette, har klubben ikke haft svært ved at tiltrække nogle af de største talenter på det europæiske marked. Spillere som Frenkie de Jong, Pedri og Sergino Dest var alle kædet sammen med andre klubber, før de valgte Barca. Ifølge Mundo Deportivo kan Memphis Depay meget vel tilslutte sig denne liste.

Mediet skriver, at Juventus også har spilleren på radaren, da de ønsker at styrke deres offensiv. Derudover hævder Mundo Deportivo, at de har tilbudt ham en mere lukrativ kontrakt, end Barca har. Alligevel foretrækker Depay et skifte til den catalanske hovedstad frem for Torino.

Hollænderen har været kædet sammen med Barca siden sommeren 2020, efter at Ronald Koeman blev afsløret som ny manager. Hverken i sommer eller i vinter lykkedes det dog at nå til enighed, men til sommer kan han hentes på en fri transfer, hvilket Barca potentielt vil benytte sig af.

LÆS OGSÅ: Tidligere vicepræsident hævder at kende Messis fremtid

Depay har været i god form i denne sæson, hvor han har leveret 18 mål og ni oplæg til sine holdkammerater. Ikke nok med det, er han også en af de førende kreatører i Europa, da han har skabt hele 147 chancer. Dette har placeret ham i top-4, hvor kun Lionel Messi, Bruno Fernandes og Rodrigo de Paul er foran ham.