Franskmanden var utrolig tæt på at forlade klubben i dette transfervindue, men han endte med at blive. Nu er der blevet åbnet op om årsagerne til, at Ousmane Dembele besluttede at blive i Barcelona.
De sidste par dage af transfervinduet handlede især om den unge kantspiller og Manchester Uniteds interesse i ham. De Røde Djævle insisterede på at leje ham, mens Barca udelukkende var interesseret i et salg. På grund af dette blev en aftale aldrig indgået.
Det ser dog ud til, at der er to hovedårsager til, at Dembele besluttede at blive i Barcelona. Ifølge Mundo Deportivo er den første af økonomisk karakter.
Manchester United havde nemlig netop skrevet under med Edinson Cavani, hvorfor deres lønregnskab var rødt. Dertil oplever fodboldklubber verden over store tab, som følge af coronavirussen, da det resulterer i tomme stadions.
Barcelona var vedholdende i forhold til et salg, og ikke en lejeaftale. Det betød, at det engelske hold skulle bruge en stor sum penge. Det er dog den anden årsag til, at han blev i klubben, der for alvor er interessant.
Dembele har nemlig stadig et ønske om at få succes i Barca, og ønsker at bevise sit værd i denne sæson. Selvfølgelig er det ikke første gang, at man hører noget om dette, hvorfor tiden må vise, om han kan sætte handling bag sine ord.
Indtil videre har diverse skader medført, at dette ikke har været muligt. Med med en ny sæson og en ny træner, kan han starte på en frisk. Et helt andet problem er dog, at Ronald Koeman ikke ser ham som en nøglespiller.
Af denne årsag er han nødt til at arbejde meget hårdere, hvis han vil få succes og en fast plads i truppen i Barcelona.