Der er flere tyske medier, der har rapporteret, at den talentfulde Dominik Szoboszlai skulle være tæt på at skrive kontrakt med RB Leipzig. Det sker, til trods for, at Arsenal i en periode var overbevist om, at de havde succes med at overbevise den 20-årige playmaker fra Salzburg om at komme til England.

LÆS OGSÅ: De Bruyne er bekymret for kamp mod United

Sådan ser det dog ikke ud til at gå. Det skriver det internationale medie 90Min blandt andet. De skriver, at den ungarske midtbanespiller ikke er overbevist om, at Arsenal klarer sig godt nok til, at han kan bruge klubben til at tage det næste skridt i sin karriere.

Ganske vist giver han udtryk for, at han har stor respekt over for både Mikel Arteta og selve klubben. Til trods for dette, så anser Dominik Szoboszlai dog ikke Arsenal som værende det bedste bud på en fremtidig klub for hans vedkommende.

I og med, at den London-baserede klub i øjeblikket er at finde på en 15. plads i tabellen, kan der måske være noget om den ungarske midtbanespillers udmeldinger.

LÆS OGSÅ: PSG indleder kontraktforhandlinger med stjernespillere

I stedet foretrækker han at fortsætte i søsterklubben RB Leipzig, der forleden kvalificerede sig til knockout-fasen i dette års Champions League, hvor de i samme ombæring eliminerede Manchester United.