Der er fortsat stor tvivl om, hvorvidt Kylian Mbappé bliver i PSG eller ej. Det forventes dog, at han snart løfter sløret for sin beslutning.

Hvis det skulle vise sig, at han beslutter sig for at blive i den franske klub, kan det være en stor fordel for FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Ten Hag er stor fan: 22-årig angriber afviser Manchester United

Den primære grund til, at det kan vise sig som en fordel for den spanske klub er, at PSG sandsynligvis ikke vil hente Ousmane Dembélé, hvis Mbappé beslutter at blive i klubben.

Sådan lyder meldingen fra spanske El Chiringuito TV, der påpeger, at chancerne for, at Dembélé ender med at blive på Camp Nou er større, hvis Mbappé bliver på Parc des Princes.

En anden årsag til, at det vil være en fordel for Barcelona, hvis den unge franskmand bliver i PSG er, at deres rivaler fra Real Madrid dermed ikke får hentet ham til Santiago Bernabeu denne sommer.

PSG skulle være særdeles ivrige efter at holde fast i Mbappé, der uden tvivl har været en af deres absolut vigtigste spiller i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil købe Barca-angriber

Derfor skulle de også have tilbudt ham en kontrakt, der byder på enorme summer, hvis han bliver i klubben. Ikke nok med det, så skulle han også have fået mulighed for at få indflydelse på ledelsesmæssige beslutninger.