Real Madrid overvejer at hente Erling Haaland, men to ting afholder dem fra at gøre det.

Erling Haaland er ganske vist lige ankommet til Manchester City. Alligevel er der allerede rygter om, at han kan være på vej væk fra klubben i 2024.

LÆS OGSÅ: United har udset Bundesliga-keeper som De Gea-afløser

Real Madrid skulle nemlig have interesse i at hente ham, da der angiveligt er indskrevet en frikøbsklausul i hans kontrakt, som kan udløses i sommeren 2024.

Nu viser det sig dog, at den spanske storklub faktisk ikke føler sig helt overbevist om et køb af den norske stjerne.

Marca skriver nemlig, at der er to ting, der afholder dem fra at hente den 22-årige stjerne i sommeren 2024.

Først og fremmest mener de, at han stiller for høje lønkrav. Nordmanden siges nemlig at have krav om en løn på helt op mod 1 million euro om ugen. Det er svarende til ca. 7,5 mio. kr.

Derudover er de også bekymrede over hans skadeshistorik. Flere gange har han nemlig været ramt af skade, der har holdt ham ude i kortere eller længere tid.

LÆS OGSÅ: Real Madrid vil afløse Carvajal med Inter-profil

Det er derfor ikke en garanti, at Haalands ophold i Premier League bliver afsluttet i sommeren 2024.

author avatar
Nicolai Busekist