FC Barcelona er det hold i Europa, der hiver flest point hjem i snit, og de har endnu til gode at tabe en kamp i 2021. Og meget af dette kan tilskrives Lionel Messi, som virkelig er i sprudluende spilhumør, og Messi er såmænd endt med at få opbygget et godt sammenspil med den 18-årige Pedri.

LÆS OGSÅ: Rafa Mir om Barca-stjerne: Som at spille mod en mand ekstra

Pedri har fået en stor rolle på Barcelonas hold, og der umiddelbart ikke mange, der havde regnet med, at han ville få så stor et gennembrud, som han har haft. Det havde han faktisk heller ikke selv, hvilket han kommenterer på, da han snakkede med Barca TV.

“Jeg tænkte at jeg skulle spille træningskampene i sæsonstarten for at se om jeg kunne blive. Jeg var klar til at kæmpe for at spille så mange minutter som muligt. Det jeg oplever nu er vildt. Det seneste år har været et fyrværkeri af følelser, lige siden jeg kom til Barca.”

Han kommenterede herefter på, hvilket position, han bedst kan lide at spille.

“Jeg kan bedst lide at spille på den centrale midtbane, lige bagved angriberen, så jeg kan lægge de pasninger jeg elsker, men jeg er her for at gøre hvad træneren har brug for. Jeg kan dog næsten spille hvilken som helst position.”

Og slutteligt fik han også selv kommenteret på den duo, han har fået med Messi.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United har truffet beslutning om Ronaldo-comeback

“Det er let at spille med Leo, for når du giver ham bolden ved du, at der sker noget. Jeg håber at kunne være tæt på Leo i flere år. Det vil være genialt at lære af ham.”