Forud for FC Barcelonas opgør i Champions League mod Ferencvaros, har Ronald Koeman åbnet op omkring planerne for Samuel Umtiti. I den forbindelse har han gjort det klart, at den foreløbige plan er, at han skal genopbygge sin form med Barcelona B.

LÆS OGSÅ: To FC Barcelona-spillere udtaget til rundens hold i La Liga

Han har ikke spillet siden juni, hvorfor den tidligere Lyon-forsvarer har brug for tid til at genopbygge sin form og sin karriere på Camp Nou. Hans tid i den catalanske klub har været præget af knæskader.

“Umtiti skal spille med Barcelona B i morgen, men han er snart klar til at vende tilbage,” sagde Koeman på et pressemøde tirsdag.

Den hollandske træner ønsker ikke at tage chancer med en spiller, der har været hårdt ramt af skader i løbet af de seneste år.

Umtiti ønsker at vende tilbage til førsteholdet, men han skal dog først bevise, at han er i form, ved at spille for B-holdet. Det er noget, der faktisk er meget normalt i andre ligaer.

LÆS OGSÅ: Derfor vil Koeman ikke snakke om potentielle transfers

Ronald Koeman håber sandsynligvis håber, at Umtiti kommer gennem denne kamp uden problemer, da han ikke har mange andre forsvarsspillere at trække på. Både Gerard Pique og Ronald Araujo er nemlig ude med skader. Det har dog ikke medført, at Umtiti har fået en direkte plads på førsteholdet – han skal fortsat gøre sig fortjent til det.