Det var ikke en køn kamp mellem Manchester United og West Ham. Den skulle da også hele vejen i overtid, før man fandt en vinder, hvilket dog endte med at blive avancement i FA Cup’en til Manchester United.

LÆS OGSÅ: Ole Gunnar Solskjær åbner op omkring Paul Pogbas fremtid i Manchester United

Scott McTominay sørgede for kampens enlige mål, efter Marcus Rashford modtog bolden i West Ham-feltet, hvorefter han kunne smide den skråt tilbage til Scott, der hamrede den ind for næsen af Bruno Fernandes.

I kølvandet på kampens slutfløjt kom Manchester Evening News på banen med en artikel, hvori de skrev, at Bruno Fernandes skulle have sagt følgende til Scott:

“Den bold var til mig, din idiot!”

Det hele var dog blot sjov og spas, men Bruno Fernandes mente, at han stod i en position, hvor han kunne have smadret bolden i nettet, men han måtte se sig slået af Scott.

LÆS OGSÅ: #OleIn: United-ledelsen er snart klar til at forlænge med Solskjær

De to har da også fået opbygget et godtforhold til hinanden. Bruno har i hvert fald flere gange været ude at rose Scott, og især hans nyfundne evne, hvilket har sikret ham øgenavnet “Scottynaldinho”.