Der er op til flere Manchester United-spillere, der er rygtet videre fra De Røde Djævle. Flere af dem kan ende med at forlade klubben i dag. Blandt disse spillere finder man blandt andet Teden Mengi, der efter sigende skulle være tæt på at skifte The Red Devils ud med Wayne Rooneys Derby County.
LÆS OGSÅ: Holdkammerat om Eriksen: “Han er vores vigtigste spiller”
Det forventes, at der vil blive tale om en halvårlig lejeaftale, hvorfor han sandsynligvis vil vende næsen hjem mod Manchester United til sommer. Den unge forsvarer kan dog ende med ikke at være den eneste spiller, der forlader Manchester United, da han faktisk kan ende med at få følgeskab af hele tre andre United-talenter.
Ifølge lokalmediet Manchester Evening News, der er kendt for at troværdige kilder tæt på begge Manchester-klubber, er der gode chancer for, at Dylan Levitt, Ethan Galbraith og Matej Kovar alle bliver udlejet på Deadline Day. Det vil sige, at der skal være skrevet under på nye kontrakter inden midnat i aften.
LÆS OGSÅ: Solskjær gør fransk forsvarer til sit nye toptransfermål
Manchester United har allerede haft travlt med at sikre flere af deres mest lovende talenter mere spilletid for et førstehold. Blandt andet er Ethan Laird tidligere på måneden blevet udlejet til MK Dons, mens Tahith Chong og James Garner begge fik deres lejeaftaler ophævet, så de i stedet kunne blive sendt afsted på ny – denne gang til henholdsvis Club Brügge og Nottingham Forest.