På transfervinduets sidste dag blev OGC Nice skiftet ud med Sevilla for Kasper Dolbergs vedkommende. Inden da havde han dog haft en snak med Thomas Delaney.

Hele sommeren har der været rygter om, at Kasper Dolberg var på vej væk fra franske Nice. Torsdag blev det officielt, da han blev præsenteret som ny Sevilla-spiller.

LÆS OGSÅ: Martin Braithwaite reagerer efter Barca-exit

Det betyder, at Thomas Delaney nu får dansk selskab i den spanske klub. Og netop Delaney har måske haft en finger med i spillet.

Dolberg har nemlig afsløret, at han ringede til Delaney, inden han besluttede sig for at skifte til Sevilla, da han ville forhøre sig om klubben og byen.

“Jeg ringede til ham. Han fortalte en masse om klubben og om livet her. Han er glad her, og det gav mig en god fornemmelse,” siger han til klubbens hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen får stor ros efter sejr

“Det var rart at lytte til ham, så man kunne vide lidt om, hvad man kan forvente og sådan noget. Vi fik en god snak.”

author avatar
Nicolai Busekist