Mange mennesker kender efterhånden til tysk fodbold. Specielt efter VM i 2014, da det tyske landshold kunne løfte sejrspokalen. De tyske herre vandt 1-0 over Argentina i værtslandet Brasilien. Mange stiftede på daværende tidspunkt kendskab med nogle af de tyske landsholdsspillere som blandt andet Roman Weidenfeller, Kevin GrossKreutz og Erik Durm. Disse tre fodboldspillere har hver tilfælles, at de spiller i den tyske klub Dortmund.
Historien om Dortmund
Den tyske bundesliga klub Borussia Dortmund blev grundlangt i 1909 af en gruppe unge mænd. Grundlæggelsen af klubben blev til på værtshuet “Zum Wildschütz” for 113 år siden i byen Dortmund. De første årtier gik det ikke så godt for Borussia Dortmund. De vandt stort set ingen kampe, og da de ville købe professionelle spillere gik de bankerot. Borussia Dortmund blev heldigvis reddet af lokale, som brugte deres penge på at holde klubben kørende. Borussia Dortmunds succes begyndte først rigtigt efter anden verdenskrig. I 1949 var de med til finalen i deres første nationale kamp, men her vandt de ikke. Det gyldne år for den tyske klub blev året 1956, da klubben vandt sit første mesterskab. Det bevægede sig heldigvis i den rigtige retning, da klubben blev en del af den tyske bundesliga, da den blev etableret i 1963.
Hjemmebanen Signal Iduna Park
Det berømte stadion Signal Iduna Park er hjemmebane for de mange Borussia Dortmund spillere. Fodbold stadionet ligger i Dortmund, og kan rumme 81.359 tilskuere, mens der er 67.000 siddepladser. Ligesom mange andre stadioner rundt omkring i verden, var Signal Iduna Park også vært for en række VM kampe i året 2006 – her blev den ene semifinale spillet.
Dortmund i de sort/gule farver
I dag kender mange den velkendte Dortmund trøje i farverne gul og sort, men sådan var det ikke i begyndelsen. Da klubben blev stiftet i 1909 blev der nemlig brugt andre farver, men det ændrede sig i 1913, hvor de klassiske farver vi kender i dag, blev brugt i sort og gul. Når spillerne spiller på hjemmebane, det berømte stadion Signal Iduna Park, har spillerne de helt klassiske trøjer på i gul og sort. Når spillerne er på udebane, bliver der også spillet i gul og sort, men bare i omvendt motiv.