Dortmund er ‘overbeviste’ om, at de ved, hvor Erling Haaland vil hen til sommer. Den tyske klub mener at vide, at han vil til Barcelona.

Dortmund-stjernen Erling Haaland har angiveligt gjort ledelsen i Borussia Dortmund bekendt med sine intentioner om det næste skridt i karrieren.

LÆS OGSÅ: Tilbudt af agent: Barcelona overvejer at hente brasiliansk angriber

Ifølge Express har han forklaret den tyske klubs ledelse, at Barcelona er hans foretrukne valg. Der er dog også stor interesse for ham fra flere klubber i Premier League.

Haaland har scoret intet mindre end 80 mål på blot 79 kampe for de sorte og gule, efter at have skrevet under på sin kontrakt januar 2020.

Det har medført, at han har etableret sig som en af de bedste angribere i verden på nuværende tidspunkt. Derfor er der naturligvis flere klubber, der har vist stor interesse for ham.

I en alder af blot 21 år har han fortsat mange år til at udvikle sig i Dortmund. Alligevel mener han dog, at det er tid til, at han tager det næste skridt i sin karriere, og dervil han forlade klubben til sommer.

Og Express skriver, at kilder nær den tyske storklub har forklaret, at han ville foretrække et skifte til Barcelona.

Dette skulle også være årsagen til, at han endnu ikke har truffet en endelig beslutning om sin fremtid. Han forsøger nemlig at give Barcelona tid til at finde de penge, det vil kræve at hente ham.

LÆS OGSÅ: Er i dialog: PL-klub vil hente United-spiller

Det forventes, at den samlede sum vil lyde på omkring 300 millioner pund (2,6 milliarder kroner). Dette beløb inkluderer både agenthonorar samt løn i hele hans kontraktperiode.